Safransnurrer m. kardemomme & marcipan.

Reklame.
SANKTA LUCIA..
Har du mon taget svenskerenes tradition til dig & bager luciabrød ( lussekat på svensk ) i December til Luciadag?
Jeg bager boller som minder om hele året rundt, da jeg får så meget safran fra Iran af min søde svigermor. I år har jeg så prøvet noget HELT NYT 😀 Hvilket endte med at blive til disse virkelig smagfulde snurrer m. safran tilsat remonce m. kardemomme & marcipan.
OBS! Hvis du bager disse inden juleaften, så tag mig gerne på instagram eller send et billede til denne mail: camilla.pejdal@hotmail.com
Jeg er nemlig i julehumør og sender én sød lille pakke til en heldig <3
( 10-12stk).
Ingredienser:
250ml Mælk.
35g Gær.
50ml Lys Sirup.
1 Æg.
1tsk Salt.
0,5g Safran.
525-575 g Hvedemel.
75g Koldt smør, i tern.
1 Æg til pensling.
Remonce:
150g Smør, blødt.
100g Sukker.
100g Marcipan.
3-4tsk Kardemomme, stødt.
Pynt:
Svensk perlesukker.
Fremgangsmåde:
– Opløs gær i mælken.
– Rør herefter sirup, æg & salt i.
– Hæld 1spsk kogende vand henover safran, og lad det stå og trække i 2min.
– Hæld nu safran ned i mælkeblandningen.
– Kom mel i (start med 525g og så kom mere i lidt efter lidt, hvis dejen er for klistret) & rør dejen sammen.
– Ælt dejen indtil den bliver helt glat ( ca. 8min på en køkkenmaskine).
– Kom nu smørtern i & ælt den endnu engang helt smidig og blank (6-8min på en køkkenmaskine).
– Sæt dejen til at hæve med et stykke film henover i 1t. & så derefter igen 1t. på køl.
Lav remoncen imens dejen hæver:
– Kom alle ingredienser i en skål & rør det indtil det bliver en blød ensartet masse.
Sådan laver du dem:
– Tænd ovnen på 200C.
– Kom dejen på et meldrysset bord.
– Rul den herefter ud i en rektangel så tynd som muligt.
– Kom remoncen på og fordel den jævnt over det hele.
– Fold nu dejen sammen. Toppen føres op til midten & bunden føres op over, så der bliver lavet 2 ekstra lag.
– Herefter rulles den lige lidt ekstra, så den bliver samlet.
– Skær nu stykker på langs som er omkring 3cm.
– Når de er skåret skær du bukseben på dem alle (det vil sige at der lige skal være ½cm i toppen som ikke er skåret).
– Slå buksebenene rundt om hinanden og lav et twist.
– Rul dem sammen og kom enden i bunden.
– Læg dem på en bageplade m. bagepapir.
– Pensl dem med sammenpisket æg & drys med svensk perlesukker.
– Bag dem i ovnen ved 200C. i omkring 12-15min. eller til de er flotte gyldne.
Velbekomme!
Ingen kommentarer endnu