Makronsnitter m. solbær

Jordbær’rabarber trifli med smørristede havregryn, makroner & vaniljeskum.

Reklame i samarbejde med Odense Marcipan// 

VI ER RØDE.. VI ER HVIDE..
EM ruller henover skærmen i de fleste hjem i år. Danmark har vist det mest fantastiske sammenhold som aldrig før og man kan ikke være andet en stolt! Til hvér kamp, som Danmark skulle spille, har jeg lavet lidt sødt til, som gerne skulle kobles til vores smukke danske fodboldunivers (hvis du følger med på min Instagram ‘Pejdal’, så vil du vide hvor stor en fodboldelsker jeg er).

Denne trifli er i de fineste dannebrog farver og så er de toppet med vores flotte flag, som er lavet ud af chokolade. Disse kan bla. købes i Føtex & Bilka, ved bageartiklerne.

(6pers.)
Ingredienser:
Jordbær’rabarber kompot:
400g Jordbær, friske eller frosne.
275g Rabarber, skåret i små stykker.
50ml Vand.
125g Sukker.
Korn fra ½ Vaniljestang.

Smøristede Havregryn:
75g Smør.
100g Grovvalsede Havregryn.
4spsk Sukker.

Vaniljeskum:
300ml Piskefløde.
200g Flødeost.
2-3spsk Flormelis.
Korn fra ½ Vaniljestang.

Derudover:
12 Makroner.
Chokoladespåner eller hakket mørk chokolade.

Fremgangsmåde:
– Start med at lave kompotten, da den skal nå at køle helt ned, inden triflierne samles.
– Kom jordbær, rabarber & vand i en gryde.
– Varm det op på middelvarme, indtil det begynder er mørne, rør med jævne mellemrum.
– Tilsæt nu sukker & vanilje.
– Lad det nu småkoge indtil jordbær & rabarber er udkogt.
– Smag til om der skal mere sukker i.
– Herefter er det færdigt. Hæld det i en skål eller bøtte og lad det afkøle helt i køleskabet.

– Imens kompotten køler, kan du gå i gang med de smørristede havregryn.
– Kom smør på en stor pande og smelt.
– Tilsæt herefter havregryn og sukker.
– Rist havregrynene ved mellemhøj varme, indtil de bliver fine gyldne.
– Hæld dem herefter på et stykke bagepapir til afkøling.

– Når kompotten er afkølet kan du lave vaniljeskummet og herefter samle triflien.
– Lav vaniljeskummet ved at piske fløde, flormelis & vanilje til en let skum.
– Rør herefter flødeosten godt rundt i en separat skål, så den bliver lind.
– Vend nu flødeskummet i flødeosten, ligeså stille og roligt.
– Kom det nu i en sprøjtepose, så det er lettere at fordele i glassene.

– Saml triflierne ved at finde 6 glas eller andet som du nu synes kun være fint.
– Start med et lag kompot med havregryn ovenpå, efterfulgt af et lag vaniljeskum.
– Så et nyt lag kompot og knuste makroner og så endnu et lag vaniljeskum.
– Pynt med mørke chokoladespåner eller hvad der nu falder dig ind.

Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Makronsnitter m. solbær