Dessert Kager Tilbehør/Garniture Tips & tricks

Koraller til pynt.

29. marts 2018

Der har været flere som har spurgt om hvordan disse koraller bliver lavet. Og det er faktisk noget af det nemmeste pynt at lave (da jeg efter flere forsøg ENDELIG fandt frem til de rigtige doseringer.

Det skal egentlig bare passe sig selv på den varme pande, og der kan man godt blive lidt utålmodig, fordi det tager altså ikke kun 30sek. og det sprutter en del.

Man kan selv vælge hvilken farve de skal være. Du skal bare dosere pastafarve indtil du selv syntes at farven er der. Jeg har indtil videre lavet: lysebrun, rød, mørkebrun & gul.

Ingredienser:

10g Hvedemel.

60g Vand.

20g Olie, neutral.

1knsp Salt.

Evt. pastafarve.

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienser i en skål og rør det hele godt rundt, indtil der ikke er flere klumper.

Varm en stor pande op med en lille smule olie. Gerne på middelhøj varme, så kan du altid skrue ned hvis det bliver alt for varmt.

Hæld halvdelen af “dejen” på den varme pande og lad olien sprutte løs. Når den ikke gør det mere er den færdig og du kan forsigtigt løfte korallen over på et stykke køkkenrulle.

Lav resten af dejen på samme måde.

Relaterede Indlæg

8 Kommentarer

  • Svar Ulla Margrethe Brøndsted 10. april 2018 at 15:28

    Hej Camilla
    Har lavet koraller et par gange, de er supernem, smuk dekoration👍Skal lave 4 Gateau Marcel kager til min datters konfirmation. Vil bl.a pynte kagerne med koraller. Men bliver i tvivl, har før kun lavet dem på dagen. Det får jeg ikke tid til 😋🌝
    Har du erfaring med at lave dem dagen før/et par dage før ? Forbliver de sprøde i kagedåse?
    På forhånd tak for svar og for altid gode opskrifter 👍♥️
    VH Ulla

    • foodfashion
      Svar foodfashion 11. april 2018 at 13:54

      Hej Ulla,
      Mange tak for din søde besked! Hvor er jeg bare glad for at du kan bruge mine opskrifter 😊 Korallerne kan sagtens laves dagen før. Faktisk kan de holde sig ret længe i en kagedåse 🙂 Så længe låget er tæt.

      Jeg håber at i får en dejlig konfirmation ❤️

      Mvh. Camilla

  • Svar Helene 7. januar 2019 at 16:03

    Hej Camilla.
    Når man hælder dejen på panden, skal det så være “i et stykke” eller flere mindre plamager?
    Vh. Helene

    • foodfashion
      Svar foodfashion 14. januar 2019 at 15:36

      Hej Helene.
      Det er faktisk helt op til dig 🙂 Jeg plejer bare at hælde det hele på panden og så knækker jeg dem i fine brud når de er tørre.

      Rigtig god dag!
      Mvh. Camilla

  • Svar Julie 7. februar 2019 at 13:04

    Hej
    SKAL der salt i?
    Hilsen Julie

    • foodfashion
      Svar foodfashion 9. februar 2019 at 8:58

      Hej Julie,

      Altså jeg har ikke prøvet at lave det uden. Men det kan nok sagtens lade sig gøre, så smager de bare af ingenting 🙂 Men nu er det jo også pynt.

      Rigtig god dag!
      Mvh. Camilla

  • Svar Gitte Majgaard 7. marts 2019 at 10:17

    Hej .tænker at jeg vil prøve at lave dem til pynt til min kage med glaze . Men kan de laves et par uger i forvejen og puttes i en tæt emballage ?

    • foodfashion
      Svar foodfashion 11. marts 2019 at 15:26

      Hej Gitte,

      Wauw hvor lyder det som en rigtig god idé! Og ja – det kan du sagtens. Jeg laver altid lidt ekstra, som jeg så har i en tætlukket beholder.

      Mvh. Camilla

    Skriv et svar til Gitte Majgaard Annuller kommentar