Koraller til pynt.

PRETTY CORALS…
Der har været flere som har spurgt om hvordan disse koraller bliver lavet. Og det er faktisk noget af det nemmeste pynt at lave (da jeg efter flere forsøg ENDELIG fandt frem til de rigtige doseringer.
Det skal egentlig bare passe sig selv på den varme pande, og der kan man godt blive lidt utålmodig, fordi det tager altså ikke kun 30sek. og det sprutter en del.
Man kan selv vælge hvilken farve de skal være. Du skal bare dosere pastafarve indtil du selv syntes at farven er der. Jeg har indtil videre lavet: lysebrun, rød, mørkebrun & gul.
Ingredienser:
10g Hvedemel.
60g Vand.
20g Olie, neutral.
1knsp Salt.
Evt. pastafarve.
Fremgangsmåde:
– Kom alle ingredienser i en skål og rør det hele godt rundt, indtil der ikke er flere klumper ( hvis de skal farves rør du farven i nu).
– Lad dejen stå og hvile i 10min.
– Herefter varmes en stor pande (med teflon) op med en lille smule olie. Gerne på middelhøj varme, så kan du altid skrue ned hvis det bliver alt for varmt.
– Hæld halvdelen af dejen på den varme pande og lad olien sprutte løs. Når den ikke gør det mere er den færdig og du kan forsigtigt løfte korallen over på et stykke køkkenrulle.
– Lav resten af dejen på samme måde.
Så er de klar til pyntning! 🙂
Hej
Kan man komme en form for lakridspulver i tror du?
Vh Camille