Dej til Pizza calzone.
Synes da lige at jeg vil dele min lækre opskrift på dejen til en Calzone med jer. Fyldet er jo helt op til en selv, om hvad man har lyst til osv.
(2 stk).
Ingredienser:
1/4 pk. Gær.
3 dl. Vand.
1 tsk. Salt.
1 spsk. Olivenolie.
100 g. Durum mel. (Fint).
250 g. Hvedemel.
1/4 dl. Olivenolie.
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt, 1 spsk. olivenolie & durum mel, og lad det hvile 15 min.
Rør hvedemel i lidt ad gangen, og ælt dejen godt igennem, så den er smidig og elastisk.
Kom dejen tilbage i skålen, og vend den i 1/4 dl olivenolie.
Lad den hæve under plastfolie i køleskabet i mindst 12 timer.
Når dejen har hævet: Tænd ovnen på 250C. Del dejen i to. Form dem til store boller og rul til to runde pizzaer.
Fordel dit fyld på den ene halvdel af dejen, og fold den anden hen over. Klem kanterne godt sammen, og bag pizzaerne i ca. 12min., til de er gyldne og gennembagte. (Gerne på en stenplade).
Ingen kommentarer endnu