Den ultimative fastelavnsbolle med hvid chokolade, kardemomme & citron.

Flødeboller m. passionsfrugt & vanilje.

FULL OF PASSION..
Så er der altså dømt ultra lækre flødeboller! Disse er lavet på en sirup fra Løgismose som er købt i Netto, men hvis den ikke lige kan fås, så kan man også bruge en anden sirup med passionsfrugtsmag og så selv tilsætte lidt ren vanlijepulver (ikke vaniljesukker).

WHAT’S WITH THE BOTTOM..
Jeg har brugt havrekiks som bund i disse flødeboller, men det er helt op til en selv. Vælg den kiks du synes vil smage godt til, det kan jo også være med den populære marcipanbund, som flere benytter når de laver flødeboller. Du kan også vælge at lave nogle små flødeboller, ved at bruge nogle endnu mindre kiks eller selv bage nogle.

(ca. 10 store)
Ingredienser:
50g Sukker.
100g Sirup m. passionsfrugt & vanilje.
35g Glukosesirup.
50ml Vand.
80g past. Æggehvide.
15g Sukker.
10 Bunde – her er det helt valgfri hvilken slags bund man kunne tænke sig. Jeg brugte havrekiks m. tørrede frugt i, men en marcipanbund eller andet ville også gøre det godt.
250g Mælkechokolade, finthakket eller chokoladeknapper.
20g Kakaosmør – kakaosmørret gør chokoladen tyndere, så flødebollen er lettere at dyppe i.
Evt. chokoladespåner & guldstøv til pynt.

Fremgangsmåde:
– Kom de 120g sukker, glukosesirup, sirup & vand i en gryde.
– Kog det op til 117-118C.
– Imens det koger pisker du æggehvide & de 15g sukker luftigt i en helt ren skål (gerne på køkkenmaskine, ellers vil det tage meget lang tid at få pisket flødebolleskummet.
– Når sukkerlagen er varm nok, hældes det i en tynd stråle ned i det letpiskede æggehvider under piskning.
– Når hele sukkerlagen er hældt i, skruer du helt op for din køkkenmaskine-/elpisker. Det skal piskes sejt og luftigt. Det tager omkring 12-15min.
– Når skummet er klar kommes det i en sprøjtepose med en rund -eller en stjernetyl.
– Gør bundende klar på et skærebræt eller andet.
– Sprøjt nu skummen på hvér af dem (tryk lidt ned i starten, hvorefter du stille og roligt løfter sprøjten opad).
– Sæt dem på køl i minimum 1t. så de lige får en hinde uden på (det gør dem nemmere at overtrække med chokolade).
– Når de er klar til at blive overtrukket med chokolade, går du i gang med at temperer chokoladen (medmindre du har købt overtrækschokolade, som bare skal smeltes over vandbad).
– Kom en smule vand i en lille gryde & kom 2/3 af chokoladen, samt kakaosmørret i en skål som dækker grydens top.
– Varm vandet op imens skålen er på. Det skal dog ikke koge, da dampen så risikerer at ryge op og ned i chokoladen.
– Smelt chokoladen så den er 47C. og tag skålen af gryden.
– Kom nu resten af chokoladen heri, imens du rører. Chokoladen skal køles ned til 27C, hvorefter den skal varmes op til 30-31C igen henover vandbadet (men pas på, det bliver hurtigt varmt igen).
– Nu er chokoladen klar. Hæld den evt. over i et glas eller kop med bred åbning, da det er lidt lettere at overtrække dem på denne måde.
– Dyp nu flødebollerne i  én af gangen, så de lige rammer bunden og træk dem forsigtigt op igen. Sæt dem tilbage på skærebrættet.
– Drys med den pynt du ønsker på dine flødeboller, inden chokoladen størkner (hvis chokoladen er tempereret korrekt, kan det gå stærkt).
– Sæt dem nu på køl & lad chokoladen størkne helt.
– Jeg synes selv at flødebollerne er bedst dagen efter, da skummet har fået lov til at sætte sig helt under skallen. De kan dog også sagtens nydes på dagen 🙂

Velbekomme!


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den ultimative fastelavnsbolle med hvid chokolade, kardemomme & citron.