Kyllingefrikadeller m. hytteost & kartoffel.

Den ultimative fastelavnsbolle med hvid chokolade, kardemomme & citron.

Reklame//

THE BOMB..
Man må sige at starten på dette år (2021) har stået på fastelavnsbolle ‘hype’ i hele landet! Der bliver smækket den ene fastelavnsbolle op efter den anden.
Og det er selvfølgelig ikke en undtagelse her på bloggen.

Jeg lagde billede op af disse fastelavnsboller, som jeg havde lavet herhjemme til da min søster kom til kaffe, op på instagram.
Jeg tror aldrig at min indbakke har været så eksploderet! (på den gode måde, naturligvis) Der er så mange som vil have fat på en opskrift og det er da helt forståeligt, fordi det var godt nok en helt uimodståelig god fastelavnsbolle.

THAT TASTE..
Fastelavnsbollen er bagt med en skøn remonce m. kardemomme & citron, hvor så der er sprøjtet den lækreste creme af hvid chokolade indeni og på toppen.
Herefter er den pyntet med de smukke tuille blade, lidt guldstøv & en grøn crispy pearl.

(4-6stk)
Ingredienser:
Wienerbrødsdej:
Jeg har ikke selv fået tid til at lave min egen opskrift på en wienerbrødsdej, hvilket egentlig også ville være skørt da der findes så mange gode derude!
Her vil jeg råde dig til at bruge google og så søge efter wienerbrødsdej. Find en som du synes virker overskuelig at gå til. Her vil jeg gerne give et tip til en nybegynder. Sukkerhjerte.com har en helt fantastisk opskrift, samt billeder – så det er meget lettere at give sig i kast med. Den eneste ændring i hendes opskrift er at jeg bruger Manitoba mel, i stedet for alm. hvedemel. Det har jeg fundet ud af giver en bedre tekstur i det færdige resultat.

Remonce:
75g Smør.
75g Sukker.
75g Marcipan.
½-1tsk Kardemomme (mængden afhænger af hvor meget du vil have det til at smage af kardemomme, du kan også erstatte det helt og så komme vanilje i, i stedet.
Fintrevet skal fra ½ citron.

Hvid chokoladecreme:
500ml Piskefløde.
200g Hvid chokolade, hakket eller knapper.

Blad tuille:
Find opskriften på disse hér. 

Fremgangsmåde:

– Start med at lave den hvide chokoladecreme før alt andet, da den skal stå på køl i mindst 6t.
– Kom chokoladen i en skål.
– Kom piskefløden i en gryde & varm det op til lige under kogepunktet.
– Hæld nu fløden henover den hvide chokolade.
– Lad det lige stå i 30sek. hvorefter du rører i midten af skålen med en dejskraber.
– Rør indtil det bliver til en helt homogen masse.
– Læg nu et stykke film nedover massen, så overfladen lukkes helt inde (det er for at undgå kondens).
– Sæt skålen på køl i minimum 6t.
– Når massen er kølet af, piskes den op med en el-pisker.
– Pisk indtil den bliver cremet og luftig, men ikke alt for hård, da den så kan skille.
– Kom cremen i en sprøjtepose, gerne med en stor stjernetyl & læg den på køl.

Remonce:
– Så er det tid til at lave remoncen.
– Kom smør & sukker i en skål og rør det rigtig godt sammen, gerne i en køkkenmaskine.
– Rør nu marcipan, citronskal & kardemomme heri.
– Remoncen er færdig, når det er blevet til en helt ensartet masse.

Wienerbrødet:
-Lav nu Wienerbrødsdejen, med den opskrift som du har fundet.
– Når dejen er klar ruller du den ud så den er omkring 1½-2cm tyk.
– Skær nu 4-6 stykker som er 2cm. i bredden og cirka 20cm i længden (se evt. billede længere nede.)
– Snur nu de aflange stykker hvér for sig og saml dem som en snegl, men op af (se billede).
– Læg en god klat remonce på starten af  ‘sneglen’ (se billede).
– Læg hvér ‘snegl’ i en høj & rund udstiksform på 6-7cm i dia og som kan tåle at komme i ovnen (jeg har kun 2 selv, så jeg bagte af 2 omgange).
– De skal naturligvis bages på en bageplade. Bag dem ved 185c i 20-25min. eller til de er mørkegyldne.
– Lad dem køle af.
– Når de er afkølede fylder du hvér enkelt med chokoladecremen, det er simpelthen bare at finde en lille åbning i toppen og så føre tyllen ned i. Sprøjt cremen i og løft sprøjteposen op af imens, så du ender med en flot top.
– Pynt dem nu som du vil 🙂

Tip! Hvis du vil have lidt glans på wienerbrødet, så lav en sukkerlage af 30g Sukker og 45g Vand, som du koger op i 3-4min. Herefter pensler du wienerbrødet med lagen.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kyllingefrikadeller m. hytteost & kartoffel.