Konditor vikar.

Sjællands bedste brunch.

Sidste søndag spiste jeg Brunch på Mash – Skovriderkroen på strandvejen i Charlottenlund sammen med manden i mit liv. Bordet var bestilt en måned i forvejen. Da vi trådte ind af døren blev vi mødt af en sød tjenerinde som viste os hen til vores bord. Vi fik den bedste plads ved deres store vindue, så man kunne se lige ud til vandet & på en solrig dag er der næsten intet bedre.

Deres Brunch er en stor buffet hvor der er alt fra Frugt, lækre salater, charcuteri, ost, kage, lune tærter, pølser, oksesteg og jeg kan blive ved. Og så står der endda en kok med din egen lille station ude foran køkkenet og laver omelet, helt ligesom du vil have den. Jeg ville ønske at jeg kunne have smagt på det hele, men det var der simpelthen alt for meget til. Alt i alt er der noget for enhvers smagsløg.

For mig er dette nok Sjællands bedste Brunch & så holder jeg stadig på at Jyllands bedste brunch fås i Århus, nærmere sagt “Varna Palæet”.

Prisen pr. person er 249,- og så kommer drikkevarer selvfølgelig oveni. Vi hvad vores bord fra 10:30 – 13:00. Så vi kunne tage det i vores eget tempo.


    

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konditor vikar.