Chewy cookies m. "Mini-Muh"

Skovbærmousse, lakridsskum & cookie.

Det er den sammensætning jeg har gået og fiflet lidt med oppe i hovedet i en uges tid og tirsdag blev den så sat sammen til nogle lækre små kager.

(16 små)

Ingredienser:

1 Cookiebund (halvér DENNE opskrift og undlad chokoladen, fordel dejen i en form på omkring 30x18cm, den kan selvfølgelig også være rund eller helt firkantet)

Skovbærmousse:

150g Frosne skovbær.

1/2dl Vand.

50g Sukker.

Korn fra 1/2 vaniljestang.

50g Past. blommer.

10g Sukker.

4g Husblas.

2 1/2dl Piskefløde.

Lakridsskum:

50g past. æggehvider.

15g Sukker.

30g Vand.

75g Sukker.

40g Glucose.

25g Sweet Liquorice syrup fra “LAKRIDS by Johan Bülow”.


Fremgangsmåde:

Start på Skovbærmousse ved at komme bær, vand, sukker & vaniljekorn i en gryde og lad det koge ligeså stille op. Når bærene er udkogte er den færdig og den sættes på køl. Læg husblas i blød i koldt vand. Pisk blommer & sukker lyst og luftigt, hvorefter piskefløden piskes til en let skum. Dræn husblas for vand og varm det op ved lav temp. i en gryde med en meget lille sjat vand. Rør det sammen med bærkompot, hvorefter det hurtigt røres rundt i de piskede blommer og flødeskum vendes i tilsidst. 

Tag cookie bunden ud af formen og dæk hele formen med film, læg den i igen og hæld herefter moussen udover og fordel jævnt. Sæt den på køl i 2-3t. Begynd først på lakridsskummen herefter.

Pisk de 50g æggehvider & 15g sukker luftigt på en maskine/elpisker. Kog resten af ingredienserne op i en gryde så det når en temp. på 117C. Under pisken af de luftige æggehvider hældes sukkerlagen i. Pisk ved høj hastighed i omkring 8-10min. Skummen kommes i en sprøjtepose.

Tag kagen ud fra køl og skær den i 16stykker med en varm kniv. Læg dem på et fad og klip hul på sprøjteposen. Sprøjt nogle små toppe på hvert stykke.

Tip! Pynt evt. med Rå lakrids pulver fra “LAKRIDS by Johan Bülow”, brombærstøv & rød skovsyre.

  

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chewy cookies m. "Mini-Muh"