Brød & boller Ingen kategori

Årets hveder.

2. maj 2015

Igen i år bagte jeg selv hvederne. Jeg lavede lidt om på min opskrift i forhold til sidste år. De blev faktisk en tand bedre og nu er jeg ret sikker på at den opskrift ikke kan rettes mere til,, de er fantastiske! 🙂 Opskriften kan også bruges til at lave lækre Theboller, ligesom dem hos bageren eller måske bedre.

(15stk)

Ingredienser:

15g Kardemomme kapsler.

700g Hvedemel.

15g Gær.

10g Salt.

55g Sukker.

75g Smør.

2 Æg.

2 1/2dl Mælk.

1dl Vand.

Fremgangsmåde:

Varm en pande op og rist kardemommen indtil den dufter kraftigt, kværn & sigt. Kom herefter alle ingredienserne i en skål, rør & ælt godt. (Hvis du laver den på en køkkenmaskine, så lad dejen køre på middelhastighed i 10-15min). Stil dejen til hævning i 1/2time. Form herefter 15 lige store boller og læg dem på en bageplade med en lille smule mellemrum imellem hinanden(se evt. sidste billede). Kom forsigtigt lidt film over og lad dem hæve i yderligere 3-4t.  Bag dem i ovnen ved 180C Varmluft i 15-20min.

OBS! Du kan også bruge stødt kardemomme, hvis du ikke lige kan finde nogle kapsler. Vær’ dog opmærksom på at du så kun skal på 8-10g.

  BAGTE.

  HÆVEDE.INDEN SIDSTE HÆVNING.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar