Bær Dessert Kager Sødt

Kokoskage m. lakrids & jordbærmousse.

5. maj 2016

Så er det snart ”MORS DAG”!! Hvis du nu ikke er blevet mindet om det af alle de reklamer som kører for tiden ;b Jeg elsker at overraske min mor, og forkæle hende når jeg kan! Hun er den dejligste kvinde i verden. Derfor har jeg lavet denne lækre kage, som en lille hyldest til alle de skønne mødre derude rundt omkring. Kagen blev desværre skåret før jeg fik taget et helt billede, men ovenpå var der 2 sammensatte hjerter lavet af frysetørret brombær.

Opskriften er lang, ja. Men den er rigtig let at gå til og der er jo egentlig ikke så mange elementer, det er bare fordi at kage & mousse er i samme opskrift 🙂

(6-8pers).
Ingredienser:

Kagen/bunden:
2 Æg.
1dl Sukker.
75g Hvedemel.
25g Kokosmel.
1tsk Bagepulver.
3/4dl Olie, neutral.
½dl Mælk.
2tsk Rålakrids pulver, fra Johan Bülow.

Puré:
210g Jordbær.
½dl Vand.
1spsk Sukker.

Mousse:
2dl Piskefløde.
2past. Æggeblommer.
½dl Sukker.
Jordbærpuré.
3 blade Husblas.

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200C.
Start med at lave kagen ved at piske æg & sukker lyst og luftigt. Rør herfter mel, kokosmel & bagepulver i, så der ingen klumper er. Til sidst pisker du olie, mælk & lakridspulver i.
Kom dejen i en smurt springform på omkring 18cm i dia. og bag den i 25min.
Lad den køle helt af.

Lav puréen ved at varme jordbær, vand & sukker op i en gryde. Når jordbærene er mørnet, blender du det til en helt fin puré. Lad den køle helt ned.

Når kagen & puréen er kølet ned laves moussen.
Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand.
Pisk fløden til skum i en skål. Pisk herefter æggeblommer & sukker luftige i en anden skål.
Vrid husblas for vand og smelt det i en lille skål i mikroovnen i 10sek. Kom en skefuld puré i den smeltede husblas og rør godt, hæld det herefter ned i resten af puréen og rør rundt. Pisk så puréen ned i de luftige æggeblommer, hvor så flødeskummen hurtigt piskes i til sidst.

Skær toppen af kagen & læg den ned i springformen igen, kom evt. en smule film under og udover kanten, for at den er lette at få ud efter. Fordel nu moussen jævnt på kagen. Sæt den på køl i mindst 2 timer.

TIP! Pynt kagen med gelé lavet på 1 blad husblas, 1dl vand & en smule mørkerød farve (Udblød husblas og smelt det herefter sammen med vandet, inden den fordeles på toppen af kagen skal den lige køles en smule ned).
Du kan også pynte den med frysetørret bær og lave et fint hjerte midt på kagen.

Eller pynte den med LOVE lakrids fra Johan Bülow.

IMG_7803.JPG

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Mette K 13. maj 2016 at 12:17

    Wauw hvor ser den god ud!! Den skal helt sikkert laves i weekenden😍

  • Svar Katrine Villadsen 13. maj 2016 at 12:18

    !! Den er virkelig fin. Den ville være perfekt at lave til gæster. Kan man lave den dagen før?

  • Skriv kommentar