Lynhurtige hjemmebagte pitabrød.

Luksus marmorkage.

RICH, SMOOTH AND FLAVORFULL..
Så er det på tide med den allerbedste opskrift på marmorkage. Normalt er marmorkagen nok ikke det man har på toppen af sin kageliste, men hvis du vil have en kage som alle kan lide og er ligeså god 2-3 dage efter, så er det denne opskrift du skal gå med.
Kagen er simpelthen så fugtig og lækker! Og jeg har opgraderet den en lille smule, da jeg har valgt at komme de lækreste chokoladeknapper i den mørke dej & appelsinskal i den lyse.

(Brødform ca. 26x12cm)
Ingredienser:
Lys dej:
2 Æg.
250g Sukker.
2tsk Vaniljesukker.
130g Smør, smeltet.
150ml Kærnemælk.
225g Hvedemel.
2tsk Bagepulver.
Skal fra 1 øko Appelsin, fintrevet.

Mørk dej:
1½spsk Kakaopulver
25ml Kærnemælk.
50g Mørke chokoladeknapper.

Fremgangsmåde:
– Tænd ovnen på 175C.
– Pisk æg, sukker & vaniljesukker lyst og luftigt i en skål.
– Rør herefter det smeltede smør & kærnemælk heri.
– Sigt hvedemel & bagepulver heri, og vend det rundt til en jævn dej uden klumper.
– Kom herefter 1/3 af dejen i en anden skål og rør, kakaopulver, 25ml kærnemælk & chokoladeknapper i.
– Vend appelsinskal i resten af den lyse dej.
– Smør en brødform med lidt olie eller blødt smør.
– Kom lidt over halvdelen af den lyse dej i bunden af formen og fordel den så den dækker hele bunden.
– Fordel nu den mørke dej henover på midten af den lyse.
– Til sidst fordeler du resten af den lyse dej henover den mørke.
– Rør dejen let igennem med skaftet på en gaffel, så der fremkommer et let mønster.
– Bag kagen i 55-60min. (hvis du stikker en strikkepind i midten af kagen, skal der ikke hænge dej fast).

Nyd den lun eller nedkølet!
Velbekomme 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lynhurtige hjemmebagte pitabrød.