Kage m. pekannødder og brunet smør.

Reklame//
NUTTY NOTES..
Pekannødder & brunet smør?.. Det lyder da ret godt, gør det ikke?
Brunet smør giver smørret en dejlig nøddeagtigsmag, som passer perfekt til de lidt milde & søde pekannødder.
Kagen minder måske lidt om en pecan pie og de er jo også ret lækre! Denne er bare ikke så sød, i hvert fald ikke i forhold til de pecan pies som jeg har smagt. Den har en helt perfekt balance 🙂
Ingredienser:
Bund:
100g Smør.
50g Rørsukker.
½tsk Vaniljesukker.
1/4tsk Salt, fint.
125g Kagehvedemel fra Valsemøllen (alm. hvedemel kan også bruges).
Top:
55g Smør.
50g Brun farin.
50ml Mørk sirup.
1spsk Piskefløde.
1 Æg.
150g Pekannødder.
Fremgangsmåde:
– Tænd ovnen på 175C.
– Start med at lav bunden.
– Kom smør i en gryde & lad det smelte ved mellemhøj varme. Undgå at rør i det.
– Når smørret er smeltet, skrues der en smule op.
– Når vallen i bunden er blevet fin brun, tager du gryden af varmen.
– Lad smørret køle en smule.
– Rør nu rørsukker, vaniljesukker & salt i det brunede smør.
– Tilsæt mel & rør indtil det er en ensartet masse.
– Kom bagepapir i en springform på 18cm i dia.
– Fordel dejen jævnt heri.
– Bag bunden i 15min.
– Imens laver du toppingen.
– Kom smør, farin, sirup & piskefløde i en gryde & varm det op under omrøring, indtil det hele er smeltet.
– Pisk ægget sammen i en anden skål & hæld ligeså stille og rolig den varme masse heri. Pisk hele tiden! Ellers ender du med at få scrambled eggs.
– Herefter kommes det hele op i gryden igen & det varmes op ved mellemhøj varme i 2min.
– Rør pekannødderne i & hæld massen henover bunden.
– Bag den i 25min.
– Lad den køle lidt af på køkkenbordet, hvorefter den sættes på køl i mindst 2t.
– Ved servering tages den ud fra køl 1t før.
– Tag den ud af springformen og sæt den på et fad.
– Pynt evt. med små snefnug af krymmel ( hvis du laver den her i vinterhalvåret).
Velbekomme!
Ingen kommentarer endnu