Bananmuffins m. karamel fudge & chokolade.

Kanelgifler m. birkes.

Reklame//

SNURRER ELLER GIFLER?..
Sådan lød spørgsmålet da jeg spurgte mine kære følgere hvad jeg skulle bage. Det var et helt insane tæt løb! Men giflerne løb med 55% af stemmerne, så det blev naturligvis det jeg bagte.

Jeg valgte at tilføre birkes til dejen, bare for at lave dem lidt anderledes. Hvis du nu ikke er til det, så undlader du det naturligvis bare. Det skal du ikke høre noget for 😉

(12-15stk)
Ingredienser:
250ml Mælk.
35g Gær.
50ml Lys Sirup.
1 Æg.
1tsk Salt.
535 g Hvedemel.
75g Koldt smør, i tern.
1 Æg til pensling.
Remonce:
120g Smør, blødt.
80g Sukker.
50g Brun farin.
3tsk Kanel.
2tsk Kagecremespulver (så smelter remoncen ikke helt ud af).

Fremgangsmåde:
– Opløs gær i mælken.
– Rør herefter sirup, æg & salt i.
– Kom mel i & rør dejen sammen.
– Ælt dejen indtil den bliver helt glat ( ca. 8-10min på en køkkenmaskine).
– Kom nu smørtern & birkes i & ælt den endnu engang helt smidig og blank (6-8min på en køkkenmaskine).
– Sæt dejen til at hæve med et stykke film henover i 1t. & så derefter igen ½t. på køl.

Lav remoncen imens dejen hæver:
– Kom alle ingredienser i en skål & rør det indtil det bliver en blød ensartet masse.

Når dejen har hævet:
– Rul dejen ud i en rektangel |_____|
– Fordel fyldet over hele overfladen og rul den sammen  (ligesom når du laver kanelsnegle).
– Hiv lidt i begge ender så den bliver lidt længere og rul den herefter ligeså stille, så den bliver ”flad”.
– Kom bagepapir på en bradepande og skær den flade rulle ud i stykker som er ca. 4-5cm bredde og læg dem på.
– Lad dem efterhæve i 15-20min.
– Pensl dem evt. med et sammenpisket æg.
– Tænd ovnen på 200C. & bag dem i 15-18min eller til de er fine gyldne.

Velbekomme!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananmuffins m. karamel fudge & chokolade.