Chokoladekage m. saltkaramel mousse & smørcreme.

Chokoladekage m. myntefrosting & coco pops.

MOIST AS…
Denne chokoladekage er simpelthen så syndig og lækker! Selve chokoladekagen er fugtig og godt svampet, som så lige bliver toppet med en fløjlsblød smørcreme med smag af mild mynte. Toppingen-/pynten som består af Coco Pops giver en fantastisk crunchy fornemmelse når man får et stykke i munden. Crunchy, blødt & sødt – det er det man kalder en god kombi!

(12pers)
Ingredienser:
Chokoladekage:
255g Hvedemel.
6spsk Kakaopulver.
300g Sukker.
1tsk Bagepulver.
1tsk Natron.
2knsp Salt.
2 Æg.
155g Smør, smeltet.
250ml Vand.

Smørcreme:
150g Smør, blødt.
125g Flormelis.
Pebermynte ekstrakt.
Evt. lidt grøn farve.

Topping:
Coco Pops.

Fremgangsmåde:
Chokoladekage:
– Tænd ovnen på 180C.
– Kom æg, smør & vand i en skål og rør det sammen.
– Kom alle de tørre ingredienser i en anden skål & sigt det ned i æggeblandningen.
– Pisk det nu sammen til en ensartet dej.
– Beklæd en springform på 24-26cm i dia. med bagepapir i bunden.
– Fordel dejen jævnt heri.
–  Bag kagen i midten af ovnen i 40-45min. (tjek den gerne inden den tages ud, for at være sikker på at den er helt færdig. Den må dog god være lidt klæg i midten, men ikke for meget).
– Lad kagen køle helt af.

Smørcreme:
– Kom smør i en skål & pisk med en elpisker eller i røremaskine i 8-10min. indtil smørret er blevet lyst og luftigt.
– Pisk nu flormelis i på lav hastighed.
– Når flormelis er pisket godt sammen med smørret, så pisker du igen på høj hastighed i omkring 5min.
–  Smag til med pebermynte ekstrakt & pisk i yderligere 2min.
– Hvis du vil farve smørcremen lidt grøn med pastafarve gøres det nu.
– Kom nu smørcremen på toppen af den afkølede kage og fordel det jævnt med en palet.
– Knus lidt coco pops & kom på toppen.

Velbekomme!


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladekage m. saltkaramel mousse & smørcreme.