Hjemmelavet Ymerdrys m. honning.

Kammerjunkere m. mandel, citron & kardemomme.

Hvad siger i til opskriften på de aller bedste kammerjunkere? Fordi det er netop lige hvad de er 🙂
Det tog mig 3 forsøg før at de sad i skabet, men jeg ville simpelthen bare have at de blev perfekte.

Jeg er jo helt vild med kardemomme & det er grunden til at jeg kom det i. Det smager også bare så godt når man spiser det sammen med koldskålen.
Hvis man ikke er til kardemomme, så kan man naturligvis undlade det.

Den vigtigste faktor i denne opskrift er faktisk at have dejen på køl så længst tid som muligt. Jeg skriver 6t. i opskriften, da det godt kan fungere således, men hvis du kan vente 12t. så gør endelig det 🙂 Så når dejen nemlig rigtig at sætte sig og de bages flot.

(ca. 100stk).
Ingredienser:

50g Mandler.
100g Rørsukker.
100g Smør.
1 Æg.
½dl Mælk.
1tsk Kardemomme, stødt.
Skal fra 1 øko Citron, fintrevet.
225g Hvedemel.
2tsk Bagepulver.
1knsp Salt.

Fremgangsmåde:

Kom mandler i en foodprocessor og kør det til mel. Kom sukker & smør i og kør det indtil det bliver en ensartet masse.
Bland æg & mælk i hurtigt. Tilsæt nu de resterende ingredienser og kør indtil det begynder at samle sig.
Tag dejen ud på bordet og ælt den en blød dej. Del den i 4 stykker og rul dem til pølser så de bliver omkring 2cm. tykke.
Læg dem på en plade eller et stort skærbræt og sæt på køl med lidt film over i minimum 6t.

Tænd ovnen på 180C Varmluft.
Tag en ‘pølse’ ud af køleskabet af gangen & skær stykker ud på 2cm.
Sæt dem på en plade med bagepapir med skærefladen foroven samt neden.
Bag dem i 8-10min. og tag dem ud . Når de har kølet en smule, så halvér dem alle med savtakket kniv (det kræver lidt tålmodighed)
Læg dem tilbage på bagepladen og sæt den ind i ovnen igen. Sluk for ovnen og lad dem ‘tørre’ i 30min. Hvorefter de tages ud og køles af.

Obs! Du kan også vælge at lave to bageplader af gangen, da ovnen kører på varmluft.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet Ymerdrys m. honning.