Ugens madplan.

Hjemmelavet Romesco.

Jeg er blevet forsynet med en tryllestav fra Bamix af min søde mand. Min gamle stavblender var godt død og har egentlig aldrig været specielt glad for den. Så jeg blev selvfølglig enormt glad da han lige kom hjem med sådan en under armen her i lørdags! Den kan jo mere end hvad en stavblender skal kunne (syntes jeg) ?

Nå men nok om det… Jeg gik jo selvfølglig i køkkenet med det samme, fordi jeg kan på ingen måde holde mig tilbage når jeg får nyt ?legetøj? til køkkenet ? Der blev som det første lavet en marinade med rosmarin til vores kylling, som vi skulle have om aftenen og så blev der lavet denne meget smagfulde Romesco! Vi kan godt lide hvidløg, så jeg har brugt 3 fed til denne portion som faktisk ikke er så stor, men da hvidløgene også bliver bagt, så får de ikke den helt samme intense smag, men det møg hamrende lækkert!

Ingredienser:

2 Snack Peber eller røde Peberfrugter.

3 fed Hvidløg, skrællet.

1 lille håndfuld mandler.

1 stilk Rosmarin.

Olie.

Citronsaft.

Salt og Peber.

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180C.

Halvér snack peber og tag kernerne ud. Læg dem på en bageplade med mandler, rosmarin & hvidløg. Hæld en lille smule olie over og bag det i ovnen i 15-20min. Indtil snack peber er blevet mør og lad det køle en smule.

Hiv skindet fra snack peber (så godt som muligt) og kom ?kødet? i en foodprocessor, sammen med en smule olie, mandler og hvidløg. Blend indtil det bliver ensartet. Det kan være at der skal lidt mere olie i undervejs. Du kan selv bestemme hvor cremet den skal være.

Smag den nu til med citronsaft, salt & peber.

Tip! Brug det evt. som en marinade til grøntsager og bag det i ovnen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens madplan.