Nye økologiske blandinger.

Burgerboller på under 2t. inkl. hævning.

Når det kommer til burgerboller & pitabrød vil jeg meget hellere lave det selv, da jeg ikke er vild med de færdige produkter. Synes bare ikke rigtig at jeg har kunne lave nogle gode bløde og lækre burgerboller, indtil nu! Jeg slog mit hoved i blød og så gik jeg i køkkenet. Og så skete det, på under 2 timer havde jeg de lækreste burgerboller.

(5stk./Små)

Ingredienser:

130g Hvedemel.

85g Durum mel ‘fin’.

75g Fuldkorns hvedemel.

1tsk Sukker.

1 1/4tsk Salt.

15g Gær.

50g Smør, blødt.

2 1/4dl Vand.

Sesamfrø.

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienserne i en skål og rør rundt. Når det har samlet sig skal det æltes igennem i 10min (hvis du har en røremaskine så sæt den på middelhastighed og lad den køre). Når dejen er fast, men stadig blød og fugtig, sættes den til hævning i 1time. Tænd ovnen på 210C. Herefter tager du dejen ud af skålen, ruller den og deler den i 5. Rul hvert stykke til en bolle og sæt på en bageplade med bagepapir. Kom en smule vand på hver bolle og drys med sesamfrø. Lad dem hæve i yderligere 10-15min. Bag dem i omkring 25-30min eller til flotte gyldne.

  

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye økologiske blandinger.