Første løb, ever..

I fredags deltog jeg for første gang i mit første løb. Nemlig DHL stafetløb. Blev lokket med af kollegaerne for nogle mdr. siden og endte med at sige ja, selvom jeg ikke havde løbet ture i flere år, men det var selvfølgelig en god måde at starte op på. Må dog sige at jeg faktisk først fik startet op rigtigt i denne uge, hvilket jo måske ikke var så smart, men altså tiden fløj afsted lige pludselig og wupti så kom løbet. Vi havde lavet 2 hold på mit arbejde 1 drenge og 1 pige. (Dog var der nogle som sprang fra i sidste øjeblik, så vi var lidt på r*ven, vi fik dog lige 2 med og så måtte en løbe 10km istedet for 5, hvilket hun klarede til UG.) Det var jo simpelthen et møgvejr, det regnede og regnede og vi frøs alle ret meget, men vi hyggede os så meget inde i vores telt med massere af sterinlys, slik og kiks. Jeg løb de 5km. på tiden 29.13min. hvilket jeg er meget meget tilfreds med, fordi som jeg sagde, jeg har ikke løbet sådan nogle ture i flere år, kun nogle på maks 1km. og det synes jeg ikke rigtig tæller 🙂 Så skulderklap til mig selv. Vores drengehold kom på en 33. plads af alle de flere tusinde hold som havde været med, de var så seje!
Ingen kommentarer endnu