Kage m. pekannødder og brunet smør.

Zayn´s Æbleskiver m. æblemost

APPLE WITH APPLE..
Eller deromkring. Disse kan i hvert fald godt kaldes for æbleskiver, selvom der jo ikke er skiver af æble i, men der tænker jeg at æblemosten må tælle 😀 Min yngste søn Zayn på 3 ½ var med i køkkenet denne gang (hvilket han egentlig er flere gange dagligt lige for tiden, han elsker det og jeg elsker det ligeså meget). Han ville gerne lave sine egne æbleskiver, da han forleden havde været hjemme hos sin ven og få æbleskiver til eftermiddagshygge. Hvilken god undskyldning er det ikke også for at smutte i køkkenet. Det er da så genialt 😛

BUT ALSO REMEMBER THE JAM..
Lige inden vi gik i gang fandt vi ud af at vi var løbet tør for syltetøj. Heldigt for os havde vi nogle frosne jordbær, samt syltesukker i skabet. Så der blev lige hurtigt lavet en skøn lille portion. Opskriften kan du finde lige hér og i denne juletid kan du jo sagtens tilsætte en kanelstang under kogning, så den får en lidt julet smag.

(30-35stks.)
Ingredienser:
165g Hvedemel.
2tsk Sukker.
1/4tsk Salt, fint,
3/4tsk Natron.
½tsk Kardemomme, stødt.
2 Æg, delt i blomme og hvide.
200ml Kærnemælk.
2spsk Rapsolie.
50ml Æblemost.

Fremgangsmåde:
– Kom alle de tørre ingredienser i en skål.
– Tilsæt æggeblommer & kærnemælk. Rør det nu godt ud i, til en ensartet dej.
– Rør nu rapsolie & æblemost heri.
– Sæt dejen på køl i mindst ½t.
– Kom æggehviderne i en helt ren skål & pisk dem helt stive.
– Kom 1/3 af de stive hvider i dejen og rør rundt.
– Kom nu resten i, men denne gang skal du vende det forsigtigt i, så du bevarer luften i hviderne.
– Dejen er nu klar til brug.
– Sæt æbleskivepanden på komfuret og tænd så den er lidt over mellemhøj varme.
– Pensl hullerne i panden med en smule olie (det skal kun gøres ved første stegning).
– Fyld nu hullerne med dej, de skal fyldes til lige under kanten.
– Når dejen begynder at lave lidt bobler, vender du forsigtigt æbleskiven en lille omgang (på siden), inden du vender den helt rundt. På den måde får du en flot rund form. Brug en kødnål eller strikkepind til nemmest at vende dem.
– Når æbleskiverne er fine gyldne hele vejen rundt er de færdige. Forsæt på samme måde, indtil du ikke har mere dej.
– Varm dem evt. lige lidt i ovnen igen inden servering, så de er dejligt lune når de skal nydes.

Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kage m. pekannødder og brunet smør.