Talkage m. browniebund & hindbær'mascarpone mousse..

Verdens bedste Risalamande.

CREAMY AND RICH..
Sådan kan man vidst godt beskrive verdens bedste risalamande, som jo er denne 😉
Jeg har nemlig leget lidt i køkkenet og trukket endnu en ingrediens ind i vores elskede Risalamande. Og hvilken ingrediens mon det så er?…
Det er….. Mascarpone… A´hva? Ja lige præcis. Den ultra cremede friskost (som jo i bund og grund bare består af fløde, creme fraiche & lidt syre), som man normalt forbinder med Tiramisu. Det er dog slut nu 😀

Nå, men mascarponen gør simpelthen risalamanden mere cremet og fyldig. Det er lige noget for ens sanser i munden 😛
Det skal bare prøves!

(6pers).

Ingredienser:

Grøden:
1 ½dl Grødris.
200ml Vand.
500ml Sødmælk.
1 flækket Vaniljestang.
1/4tsk Salt.

Flødecreme:
225g Mascarpone.
50-60g Flormelis.
250ml Piskefløde.

Udover:
50g Smuttede mandler, grofthakket.

Fremgangsmåde:
– Start med at lav risengrøden.
– Kom vand & ris i en gryde.
– Kog det i 2min.
– Hæld herefter mælk på & lad det få lov til at komme op at koge.
– Tilsæt herefter den flækkede vaniljestang her & skru ned for varmen, så den står på lav.
– Lad det småkoge i omkring 35min. ved jævnlig omrøring.
– Når grøden er færdig, rører du salten i.
– Kom nu grøden i en skål & sættes på køl (den skal køles HELT ned, inden du vender den med cremen).
– Når grøden er kold går du i gang med cremen.
–  Rør mascarpone & flormelis godt sammen med et piskeris ( start med 50g flormelis, hvis du ikke synes at den er sød nok, så kom mere i).
– Pisk fløden til skum i en anden skål.
– Vend nu flødeskummet sammen med mascarpone.
– Rør i risengrøden med en grydeske, så den ikke er så fast.
– Vend nu halvdelen af cremen i risengrøden.
– Når det er vendt godt i, vendes resten heri sammen med de hakkede mandler.
– Nu er den klar til servering.

Velbekomme!

Psst. Servér den med lun kirsebærsauce til.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Talkage m. browniebund & hindbær'mascarpone mousse..