Hjemmelavet Nuggets.

Daim Cheesecake.

LET’S GET SOME DAIM CRACKING..
Ohh my lord.. Dette er simpelthen den aller aller bedste cheesecake som jeg nogensinde har smagt og bagt! 😛
Sammensætningen er nemlig perfekt og den er på ingen måde for sød, selvom den er dækket med et godt lag karamel på toppen.

Min mand er jo ikke den store slik spiser, eller jo han ELSKER salt lakridser, men ellers er han ikke vild med søde ting. Dog er Daim lige en undtagelse. Han kan ikke spise det i store mængder, men han kan sagtens nyde et stykke til hans kaffe & ja! Han kan godt nøjes med et enkelt stykke. Han er ikke ligesom mig, der kommer til at kværne hele pakken ;D
Men denne kage skulle så være en hyldest til ham, uden at blive alt for sød. Han var henrykt og spiste et helt stykke (hvilket er meget, når nu det er ham).

(6-8pers)
Ingredienser:
Bund:
110g Digestive kiks.
65g Smør, smeltet.
20g Mørkt Muscovado sukker.

Toppen:
2bl Husblas.
200g Flødeost, neutral.
Korn fra ½ vaniljestang.
55g Mørkt Muscovado sukker.
200ml Piskefløde.
50g Daim, finthakket.

Karamel:
150g Sukker.
150ml Piskefløde.
Evt. lidt flagesalt-/fint salt.

Pynt: Friske hindbær & 20-30g hakket Daim.

Fremgangsmåde:
– Start med at lav bunden ved at knuse alle Digestive i en skål eller fryse pose (jeg brugte min kagerulle til at banke-/knuse med).
– Smuldr nu godt muscovado sukker heri, gerne så der ikke kommer store klumper i.
– Hæld det smeltede smør heri & rør nu det hele godt sammen.
– Fordel nu massen i en springform på 16-18cm. i dia. (hvis du vil have kagefolie rundt i kanten af formen gøres dette inden).
– Sæt på køl.
– Gå igang med toppen ved at lægge husblas i blød i koldt vand.
– Pisk flødeost, muscovado sukker & vaniljekorn sammen i en skål (det skal piskes i 2-3min i en køkkenmaskine eller el-pisker).
– Smelt nu husblad over vandbad eller i mikroovn og lad det køle af til lun.
– Imens den smeltede husblas køler af, pisker du fløden til let skum i en anden skål.
– Hæld nu den afkølede husblas i flødeostemassen og pisk det godt sammen.
– Kom nu halvdelen af flødeskummet heri & vend det rundt.
– Vend resten af flødeskummet i og tilsæt daim, som også vendes i.
– Fordel nu massen jævnt ovenpå den afkølede bund, evt. med en lille paletkniv eller dejskraber.
– Sæt den på køl igen i minimum 2t.
– Lav gerne karamellen imens du venter på at kagen sætter sig.
– Kom sukker i en gryde og lad det smelte helt ved middelvarme.
– Herefter hældes fløden i (det får sukkeret til at tykne igen, men det smeltes ligeså stille og roligt igen).
– Lad karamellen koge ind, indtil den bliver cremet i konsistensen, men stadig lidt tynd i det.
– Lad den herefter køle af & smag evt. til med lidt salt.
 
Når kagen har sat sig:
– Så tages den stille og roligt ud af springformen. Hvis du ikke har kagefolie omkring, så løsne kanterne med en tynd paletkniv.
– Sæt kagen på det ønskede fad.
– Fordel nu karamellen henover toppen af kagen med en paletkniv og lav evt. lidt små ‘dryp’ langs siderne. (Obs! hvis karamellen har sat sig for meget, kan den lige varmes lidt op – den må dog endelig ikke blive for varm, da den så kan smelte toppen af kagen).
– Pynt nu med halve hindbær & hakket daim.
– Sæt den på køl indtil den skal spises.

Velbekomme!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet Nuggets.