Koldskål på tykmælk.

Benyamin’s luksus havregrynskugler.

OH SWEET CHILD..
Min ældste søn Benyamin har været i køkkenet og lavet sin aller første opskrift, nogensinde! Han er ret så stolt, specielt fordi at resultatet blev VIRKELIG godt. Når han har været hjemme hos hans moster har hun tit lavet havregrynskugler som de kunne hygge sig med. Han kunne så bare godt selv tænke sig at lave nogle, så det skulle han da have lov til. Jeg havde en basis opskrift som han kunne gå efter, men han bestemte selv om han ville tilføje mere eller mindre, hvilket han gjorde.

LUXURY..
Han synes at de skulle være lidt mere luksus end alm. havregrynskugler, så han valgte at smelte noget mørk chokolade & komme i selve massen! For pokker det var da den mest geniale idé, hvor mon han har sådan nogle tanker fra 😛 Udover det valgte han også at trille dem i både havregryn OG 2 slags chokolade! Jamen for pokker da.. og sådan blev de så til de bedste havregrynskugler nogensinde.

(ca. 30stk)
Ingredienser:
225g Havregryn.
150g Smør, blødt.
150g Sukker.
30g Kakaopulver.
50ml Vand.
75g Mørk chokolade.
Pynt: 50g Havregryn, 50g Mælke chokolade, 50g Mørk chokolade.

Fremgangsmåde:
– Kom havregryn, smør, sukker, kakao & vand i en skål.
– Rør det godt sammen.
– Hak mørk chokolade groft og smelt over vandbad.
– Tilsæt chokoladen til massen & rør nu rundt indtil det er blevet en ensartet masse.
– Form dem til runde kugler.
– Kom de 50g Havregryn & de to slags chokolader, som skal være grofthakket, i en skål og bland det rundt.
– Tril nu kuglerne heri & læg i en skål eller beholder.
– Sæt dem på køl i minimum 1t.
– Herefter er de klar til at nydes.

Velbekomme!


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Koldskål på tykmælk.