Chokoladekage m. myntefrosting & coco pops.

Focaccia m. koldpresset sesamfrø olie.

Reklame //

SESAM SESAM LUK DIG OP..
For nogle dage siden modtog jeg Green Choice’s nye nyheder – som er en række olier til madlavning, heriblandt en koldpresset sesamfrø olie. Når man åbner låget så kommer der straks en skøn duft af sesam, det er helt ligesom at stikke næsten ned i en bøtte fyldt med sesamfrø.

Vi skulle have kylling i karry & jeg synes at vi også skulle have lidt brød hertil. Foccacia går jo næsten godt til alt mad, også bare fordi at det smager SÅÅ godt! Men lige at bruge sesamfrø til netop denne middag var bare så genialt 😛 Det blev i hvert fald rigtig godt & blev spist. Og af den grund fik jeg kun et billede af den inden den røg i ovnen.

Ingredienser:
25g Gær.
50ml Sesamfrø olie, koldpresset – Min var fra Green Choice.
1½tsk Salt.
350ml Vand, koldt.
1spsk Hvidvins eddike.
300g Tipo 00.
200g Manitoba hvedemel.
Topping:
50ml Sesamfrø olie, koldpresset.
2-3spsk Sesamfrø.
Flagesalt.

Fremgangsmåde:
– Kom gær, sesamfrø olie, hvidvins eddike, salt & vand i en skål.
– Rør det rundt indtil gæren er opløst.
– Kom nu alt mel heri.
– Ælt dejen rigtig godt ( gerne 10min. hvis du har en røremaskine, så gluten rigtig kan komme igang).
– Når dejen er smidig og glat, hældes dejen i et ildfast fad beklædt med bagepapir & smurt med sesamfrø olie.
– Kom lidt olie på hænderne og fordel dejen helt ud til kanterne af fadet.
– Lad dejen hæve i 1t. (sæt den evt. ind i din ovn, slukket naturligvis).
– Når dejen har hævet trykker du små huller i med fingrene.
– Dryp herefter 50ml sesamfrø olie henover og drys med sesamfrø & flagesalt.
– Lad den hæve yderligere ½t.
– Bag den på midterste rille i ovnen i omkring 30min, ved 225C.

Velbekomme!



 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladekage m. myntefrosting & coco pops.