Tomatrisotto m. bladselleri & masparpone.

Tynd æbletærte m. marcipan & rørsukker.

Reklame i samarbejde med ONSK kaffe.

A PIECE OF PIE TO EAT WITH THE COFFEE..
Hvis du ikke følger med på min instagram, så er du nok desværre gået glip af min afhængighed til god kaffe.. Altså sådan rigtig rigtig god kaffe. ONSK kaffe leverer simpelthen det allerbedste kvalitet af bønner, samt så kan du få det helt friskristet, hvis du bestiller via deres webshop som du kan finde hér. Jeg har deres abonnement, som jeg har haft i flere måneder nu og mit kaffehjerte kunne simpelthen ikke være mere lykkelig. Udover den sædvanlige espresso som jeg selv har valgt, så sender de samtidig ‘månedens kaffe’ med og en hel beskrivelse om selve sorten og hvem som dyrker dem. Det er netop her mit samarbejde træder ind, fordi jeg vil til at lave en opskrift som passer sammen med månedens kaffe hver måned – så jeg kommer til at lave opskrifter efter noterne af den specielle kaffe måned efter måned.

Denne måneds espresso har noter af syrlig æble, blåbær & rørsukker. Så da jeg lod tankerne få frit løb & samtidig smagte på kaffen, så vidste jeg bare at hovedelementet i opskriften skulle være ‘æble’. Det endte så med denne fine tærte, som ser lidt tynd ud, meeen den smager virkelig skønt, også med en god klat creme fraiche eller vaniljeis.

(6pers).
Ingredienser:
Bund:
85g Hvedemel.
20g Rørsukker.
1knsp Salt.
50g Smør, koldt.
1spsk Vand, koldt.
Topping-/fyld:
25g Smør, blødt.
15g Rørsukker.
35g Marcipan, groftrevet.
1 Æg, S/M.
1 Æble, skrællet & skåret i små tern.

Fremgangsmåde:
– Kom mel, rørsukker, salt & smør i små tern i en skål.
– Smuldr det hele med fingrene, så det bliver lidt som crumble.
– Kom vand i og saml hurtigt dejen sammen.
– Sæt dejen på køl i 20min.
– Imens laver du fyldet ved at røre smør, rørsukker & marcipan sammen, så det bliver helt blødt.
– Rør herefter æg i, indtil konsistensen bliver blød og ensartet.
– Når dejen er kølet, tages den ud.
– Kom et stykke bagepapir i en springform på 20cm i dia.
– Tryk dejen flad & dæk hele bunden, så jævnt som muligt.
– Fordel nu fyldet på hele overfladen.
– Fordel æblerne jævnt henover.
– Bag tærten i 35-40min ved 185C.

 TIP! Pynt evt. med et par tynde skiver æble.



Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tomatrisotto m. bladselleri & masparpone.