Koldhævet Brunsviger.

Delikate Cupcakes.


WHICH FLAVOR..

Cupcakes kan jo laves i utallige smage & varianter – så det er jo egentlig bare op til en selv at eksperimentere lidt.
Disse 3 forskellige som jeg har lavet her er med : Chokolade & Nutella – Hindbær & Ruby – Blåbær & Makroner.
Og så er det jo også sådan at disse er så vidunderlige svampede og lige sådan som en rigtig muffin skal være.

BACK TO THE BASICS..
Jeg har lavet en basis opskrift på selve muffindejen, som man så selv kan tilføje de smage man nu lyster. Her er det dog vigtigt at hvis man vælger at tilføje noget væskeholdigt, så som bær-/kompot, så skal du tilføje en lille smule mere mel.
Jeg skriver naturligvis også længere ned, hvad jeg har kommet i til disse cupcakes.

(12stk – kan også fordobles)
Ingredienser:
Basisdejen:
1 Æg.
50ml Yoghurt, neutral.
100ml Mælk.
135g Mel.
125g Sukker.
½tsk Natron.
1tsk Bagepulver.
25ml Olie.

Chokolademuffins:
Erstat 20g Hvedemel med 25g Kakaopulver.
100g Hk. mælkechokolade.

Hindbærmuffins:
Hindbærkompot af 75g frosne Hindbær kogt med 30g Sukker – kommes i basisdejen afkølet.
50g ekstra Hvedemel tilsættes.
48 Ruby chokoladeknapper, fordeles på toppen af dejen, inden den skal i ovnen (4 i hvér).
Lidt pink eller rød pastafarve.

Blåbær-Makron muffins:
65g Friske blåbær.
30g ekstra Hvedemel tilsættes.
12 Makroner, knust og  vendt i dejen.

Fremgangsmåde:
– Tænd ovnen på 180C.
– Pisk æg, mælk & yoghurt sammen i en skål.
– Mål alle de tørre ingredienser sammen i en anden skål.
– Rør nu de tørre ingredienser i æggemassen.
– Rør nu olie i.
– Hvis der skal andet i, tilsættes de nu.
– Fordel dejen i 12 muffinsforme (De får en rigtig fin form, hvis man bager dem i en muffinsform af aluminium).
– Bag dem i 15-18min, tjek dem evt. ved at stikke en strikkepind i, hvis der ikke hænger dej ved, er de færdige.

TOPPING..
Ingen cupcakes uden topping.. og her har jeg faktisk gjort det lidt let for dig, lidt ligesom selve dejen.
Her kan du nemlig også lave en basic creme, som du så selv tilføjer den smag du nu har lyst til. Det kan være kompot af bær, Nutella eller måske bare den velduftende vanilje.

( Til 12stk)
Ingredienser:
100g Mascarpone.
75ml Piskefløde.
1½spsk Flormelis.

Fremgangsmåde:
– Kom alle ingredienser i en skål og pisk det op – pisk det endelig ikke for meget, da det så kan skille.
– Tilsæt nu det du vil have den skal smage af i & vend det forsigtigt i.
– Kom cremen i en sprøjtepose, evt. med tyl & sprøjt den på de afkølede muffins.
– Pynt dem nu som du vil 🙂

VELBEKOMME!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Koldhævet Brunsviger.