Boller m. æble & vanilje.

Madboller m. fuldkorn & persille.

Reklame i samarbejde med Valsemøllen.

GOO PARSLEY..
Jeg har lige fået plantet en masse dejlige krydderurter i dag! Og jeg er sådan en som ikke kan vente med at bruge dem, og da jeg så samtidig havde lyst til at bage kunne jeg ligeså godt slå det sammen.. Sååå det blev til disse skønne madboller med persille, som er perfekte som tilbehør til alle de lækre middage her til sommer.

FEEL FULL..
Når jeg bager sådan en slags boller eller brød for den sags skyld, kommer jeg stort set altid én eller anden form for fuldkornsmel i. Jeg er ret vild med at bruge speltmel med fuldkorn, da den ikke gør dejen så tung i det & så sørger jeg naturligvis også for at dejen får nok væske, så de ikke bliver tørre.
Fuldkorn er både en smagsgiver, men gør også at bollen-/brødet mætter dig i længere tid. WIN WIN som jeg siger 😀

( 12stk )
Ingredienser:
25g Gær.
150ml Vand, lunkent.
4g Salt.
10g Sukker.
30ml Olie, neutral.
100g Speltmel m. fuldkorn – fra Valsemøllen.
145g Hvedemel.
30g Persille blendet med 4tsk Olie.
1 Æggeblomme rørt med 1spsk Vand, til pensling.
Sesamfrø.

Fremgangsmåde:
– Kom gær, vand, salt, sukker & olie i en skål og rør rundt, indtil gæren er opløst.
– Rør nu alt melet i & ælt dejen godt igennem, indtil den bliver blød & smidig (hvis du har en køkkenmaskine, så ælt dejen i 2min. på middellav hastighed & skru herefter op på middelhøj i 8min.)
– Når dejen er æltet godt, ælter du persillemassen i. Ælt i omkring 2min.
– Dæk skålen til med film & sæt et lun sted i 45-60min.
– Når dejen har hævet, hælder du den ud på et meldrysset bord & deler dejen i 12 lige store stykker.
– Form dem til boller & fordel dem i en springform (26cm i dia.) med lidt mellemrum i mellem.
– Lad dem hæve yderligere 15min.
– Tænd ovnen på 185C.
– Pensl bollerne med æggeblomme & drys med sesamfrø.
– Bag dem i 25-30min. til de er flotte gyldne.

Velbekomme!

TIP! Dejen er også rigtig god til at lave burger-/sandwichboller med.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boller m. æble & vanilje.