Grønt Middag Nemt Oksekød

Oksefrikadeller m. gulerod & sød kartoffel.

6. februar 2019

ORANGE BEEF..
Haha, ej okay. Det er måske lige i overkanten ;P Men jeg synes nu at det lyder meget godt, når nu der både er gulerod & sød kartoffel i.
Det er ikke alle som får nok grøntsager i hverdagen & derfor er det meget godt at snyde det lidt ind i sit måltid (også når det angår børn – det er bestemt ikke alle børn som er vilde med sød kartoffel, hvilket jeg ikke forstår da den er så dejlig sød :b )
Jeg har jo lavet disse frikadeller af oksekød, da vi ikke spiser svinekød herhjemme – men du kan jo lave dem af lige præcis det kød som du fortrækker.

( 15-18 små)
Ingredienser:
400g Hk. Oksekød.
50g Gulerod, skrællet & revet.
65g Sød Kartoffel, skrællet & revet.
1 Løg, finthakket.
2spsk Tørret persille, frisk persille kan også bruges finthakket.
1 Æg.
100-150ml Mælk.
1dl Hvedemel.
1tsk Salt.
1/3tsk Peber, stødt.

FREMGANGSMÅDE:
– Kom alle ingredienser i en skål & rør det til en ensartet fars.
– Varm en pande op med en smule olie.
– Form farsen til kugler med en spiseske & læg dem på den varme pande.
– Vend dem når de har fået en flot brun farve.
– Nu kan du så vælge om de skal steges færdige på panden eller om du vil tilberede dem færdigt i ovnen ( så kan du bage dem færdigt ved 180C. i et ildfast fad).

TIP! Servér dem til bagte kartoffelbåde & en hvidløgsdip m. citron.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar