Indisk inspireret linsegryde.

Vidunderlige Vafler..

l Reklame i samarbejde med Finax l

WAFFLE FRIDAY..
Jeg tror at jeg vil gøre det til en tradition herhjemme – det dér med at få vafler om fredagen det er da vildt hyggeligt og så lækkert! Og denne portion rækker til ret meget, da de er ret tunge i det og man ikke kan spise så mange af gangen. Det smarte er så at de resterende kan fryses ned & så er de lige til at tø op og så evt. en hurtig tur i ovnen, så de bliver sprøde igen 😀

THE BELGIAN WAY..
Denne dej er lavet med gær og ikke bagepulver, så de minder lidt om belgiske vafler. Nu forholder det sig så sådan at jeg ikke ejer et belgisk vaffeljern :b Fordi ellers havde jeg nok lavet dem der på – selvom de små hjerter også er ret hyggelige. Dejen hæver også ret meget i vaffeljernet, så man skal passe på ikke at komme for meget i.

SWEET SUGAR..
For at gøre dem lidt mere lækre og dessertagtige er der perlesukker i dejen. Det vender man i når dejen har hvilet en times tid, da det så smelter når dejen kommer i vaffeljernet og hvis du så er heldig danner der sig en dejlig sugar coating udenpå vaflerne.

(ca. 6 stk)
Ingredienser:
150ml Mælk.
185g Smør.
2spsk Rørsukker.
20g Gær.
½tsk Salt.
½tsk Vaniljepulver.
325-350g Kage hvedemel, fra Finax (alm. hvedemel kan dog også bruges).
1dl Perlesukker.

Fremgangsmåde:
– Kom smør i en gryde og smelt.
– Hæld herefter det smeltede smør i en skål.
– Tilsæt rørsukker, gær & salt.
– Rør rundt indtil gæren er opløst.
– Til sidst tilsættes mel (lidt af gangen) & vaniljepulver. Rør rundt til det bliver en blød dej.. gerne en smule klistret.
– Kom film over skålen og lad den hvile i 1time.
– Når dejen har hvilet, varmes vaffeljernet op.
– Kom perlesukker i dejen og vend godt rundt.
– Kom nu en klat dej på vaffeljernet (her må man selv lige føle sig frem til hvor meget der skal til, men omkring på størrelse med en grydeske).
– Når vaflen er blevet flot gyldenbrun på begge sider, så lægges den på en tallerken.
– Forsæt med at bag resten.
– Herefter er der bare at sige ‘VELBEKOMME’.

TIP! Servér med en klat flødeskum & en slags frugtkompot (bær-/æble).

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indisk inspireret linsegryde.