Glutenfri Nemt Ost Sundt Tilbehør/Garniture

Polenta fritter.

9. oktober 2018

FORGET POMMES, GO POLENTA.
Har du smagt polenta & ikke rigtig synes at det var noget specielt. Så har du i hvert fald ikke prøvet at smage Polenta Fries.. Det er en helt anden liga & sindssygt lækkert! 

CRISPY AS HELL..
De bliver simpelthen så sprøde at man næsten ikke kan tro det. Og det bedste er at de forbliver sprøde – så du ender ikke med en slatten omgang fritter efter lidt tid.

EASY TO MAKE..
De er ret lette at lave, men det kræver dog noget forberedelsestid, da selve polentaen skal laves dagen forinden. Men dagen efter er det så også lynhurtigt.

(4pers.)
Ingredienser:
300g Majsmel/Polenta mel.
1250ml Vand.
½spsk Salt.
2tsk Rosmarin, tørret eller friskhakket.
1tsk Chiliflager.
1 håndfuld friskrevet Parmesan.
Olie.
Ekstra salt.

Fremgangsmåde:
Dag 1:
– Bring en gryde i kog med vand.
– Når vandet koger tilsættes majsgryn & salt.
– Lad det koge ved middellav varme i 45min.
– Rør i det med en grydeske flere gange undervejs.
– Når det er færdigt og blevet til en tyk grød, så pisker du parmesan, rosmarin & chili i.
– Fordel polentaen jævnt  i et kvadratisk fad beklædt med bagepapir.
– Læg et stykke bagepapir ovenpå og find noget tungt, evt. en gryde som kan sættes ovenpå, så der dannes et pres.
– Sæt den på køl til dagen efter.
Dag 2:
– Tænd ovnen på 225C.
– Tag fadet med polenta ud fra køl og løft det forsigtigt ud af fadet og ovenpå et skærebræt.
– Skær nu polentaen ud i passende stykker (fx 1x1cm i tykkelsen & ca. 8cm lang), så de ligner pommes fritter.
– Læg dem med mellemrum på en bageplade med bagepapir og kom lidt olie henover og drys med salt.
– Bag dem i 15-20min. indtil de er flotte gyldne & sprøde.
– Servér.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede Indlæg

1 Kommentar

  • Svar Nikki Lund 9. oktober 2018 at 23:28

    Guuuud, jeg troede til at starte med, at polentaen var en eller anden grøntsag, jeg ikke havde hørt om! Men så er det en form for dej. Det ser vildt lækkert ud, faktisk 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

  • Skriv kommentar