Marinerede kyllingespyd.

Dip m. syltet agurk.

Dette er nok uden overdrivelse den aller bedste dip som kan bruges som tilbehør til kød, kartofler osv.

Min yngste søn Zayn på 1 ½  kunne slet ikke vente med at smage! Så derfor er han fine hånd med på billedet – jeg kunne simpelthen ikke nå at tage et før han havde fået fat på en kartoffel og ned i dippen.

LOVE THAT FAT..
Fedmen fra creme fraichen går så godt sammen med syren fra de syltede agurker & det er derfor vigtigt at det er den 38% Creme Fraiche som du bruger! Den gør den også dejlig tyk og cremet.  Hvis man nu ikke er til hvidløg, så kan det undværes – jeg synes dog bare at det lige giver den det ekstra! Man kan evt. også komme lidt finthakket løg i i stedet.

Ingredienser:
150g Creme fraiche, 38% (jeg bruger den fra Naturmælk som bla. kan købes i Bilka & Føtex).
1 stor håndfuld syltede agurker eller 3-4 drueagurker.
1 fed Hvidløg, presset-/finthakket,
Salt & Peber.

Fremgangsmåde:
– Læg de syltede agurker på et stykke køkkenrulle, så det overskydende syltelage bliver suget væk.
– Hak dem herefter rigtig fint og kom dem i en skål.
– Kom creme fraiche & hvidløg i skålen og rør rundt.
– Smag nu dippen til med salt & peber.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marinerede kyllingespyd.