Jordbærkage u. sukker, gluten & laktose.

Hjemmelavet Chilimayo.

Hjemmelavet mayonnaise er jo virkelig bare en fantastisk ting at spise til de sprøde fries derhjemme! – Specielt når den er spiced lidt op med chili.

HOT HOT HOT..
Til denne har jeg brugt min mands yndlings chilisauce, som er fra ChuChum. Det er naturligvis den stærkeste. Vi køber den i Lyngby Storcenter, men man kan finde deres forhandlerliste på deres side. Der er en del Føtex, samt Meny som har den/dem.

Nu hvor den er så stærk bruger jeg ikke særlig meget – omkring ½tsk. fordi ellers kan jeg simpelthen ikke spise den selv :b Den er virkelig powerful! Hvis det stod til mig havde jeg købte saucen en-to tand mildere, men dem synes min kære mand er alt for ‘milde’ i smagen :’D Så jeg må jo bare bruge lidt mindre mængder, hvilket jo på den anden side kan få sådan et glas til at række virkelig langt!

( 1 lille portion ).
Ingredienser:
1 past. Æggeblomme.
1spsk Hvidvinseddike.
2 fingerspids Salt, fint eller flage.
Olie, neutral i smagen.
ca. ½tsk Chilisauce – kom hellere lidt i af gangen og smag så til.
1spsk Friskpresset Citron.

Fremgangsmåde:
– Kom æggeblomme, eddike & salt i en skål.
– Pisk det godt, så blommen bliver en smule gennemsigtig i det.
– Tilsæt nu under piskning en smule olie.
– Bliv ved med at tilsætte olie lidt af gangen – det skal bindes sammen med blommen HVER gang,  inden du tilsætter mere, ellers risikerer du at den skiller.
– Når det begynder at tykne og ligne mayonnaise, så kan du snart stopppe. Mayonnaisen skal sidde i en top når du hiver piskeriset op fra skålen.
– Smag mayonnaisen til med chilisauce & rør citronsaften i.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordbærkage u. sukker, gluten & laktose.