Banankage m. kakao (u. tilsat sukker, gluten & laktose)

Fladbrød m. ølandshvede.

l Sponsoreret af Finax l

Fladbrød kan man spise til en masse. Her i går fik vi kebab som vi havde lavet på grillen sammen med nogle tomater & hele løg. Min mand er jo Iraner, så han elsker den slags spise. Durumrulle er naturligvis også en klassiker 😉

Man kan også vælge at lave en masse dip, som man så kan dyppe dem ned i – evt. som en lille appetizer hvis man har gæster på besøg.

BE AWARE..
Når du vælger at kaste dig ud i disse – så skal du være ret opmærksom. Du kan ikke stå og lave noget andet imens, når de skal bages, simpelthen fordi at de skal have omrkring 1½min. & så ud med det samme – medmindre du vil have dem helt tørre.

(12stk).
Ingredienser:
300g Hvedemel Tipo 00.
150g Ølandshvedemel.
15g Gær.
1tsk Sukker.
8-10g Salt, fint.
350ml Vand.
50ml Olie.

Fremgangsmåde:
– Kom alle ingredienser i en skål & ælt det rigtig godt! (hvis du bruger en røremaskine, så lad den ælte i 15-18min. ved mellemlavhastighed).
– Kom nu film over skålen & lad dejen hæve et lunt sted i 2-3t.
– Når dejen har hævet tænder du ovnen på 250C. Varmluft (eller i hvert fald det højeste din ovn kan sættes på) og sæt en bageplade på hovedet midt i ovnen.
– Hæld dejen ud på et meldrysset på & del den i 12 lige store stykker (brug evt. en vægt).
– Rul nu hvert stykke ud. Det skal nærmest blive papirstyndt & på en dia. af cirka 20cm.
– Kom vand på et viskestykke – så det er godt fugtigt og ha’ det klart.
– Når ovnen er varm åbnes den hurtigt & du lægger det første ubagte fladbrød på bagepladen (luk ovnen med det samme).
– Fladbrødet skal hæve op i ovnen og du kan tage det ud efter 1½min. – der vil det stadig være hævet, men det bliver fladt igen.
– Læg fladbrødet imellem det fugtige viskestykke.
– Forsæt på samme måde med de andre.
– Servér nu med valgfrit tilbehør.

Tip! Hvis du ikke får brugt dem alle sammen samme dag, så frys resten ned. Så er de lige til at tage op & lune.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banankage m. kakao (u. tilsat sukker, gluten & laktose)