Dessert Kager Sødt

Ølkage m. hybenskum.

29. maj 2018

l Reklame lavet i samarbejde med De 5 Gaarde l

Jeg får mange forskellige idéer dagligt til nye opskrifter & da De 5 gaarde gav mig en af deres øl – så vidste jeg ikke helt i starten hvad jeg skulle bruge den til. Det skal siges at vi slet ikke drikker øl herhjemme, så det har været en af de lidt sværere. Man kan selvfølgelig altid lave de lækreste pandekager-/vafler med øl, men denne gang skulle det være noget andet. Og pludselig kom idéen om denne ølkage til mig da jeg sad ved spisebordet (kan få idéer alle steder). Gik faktisk i køkkenet med det samme derefter og jeg var lidt skeptisk (hvilke der var nogle stykker af også på Instagram), men wauw hvor blev den kage bare dejlig svampet.

Man kan godt smage øllen & den gør faktisk lidt at selve kagen ikke er så sød i det, hvilket nok var derfor min mand kunne lide den så godt! Han er jo ikke til kage ellers, men han spiste et helt stykke!! Det er ret vildt – hybenskummen jeg har lavet til, passer altså også bare perfekt.

Ingredienser:
Kage:
2 Æg.
85g Muscovadosukker.
Korn fra ½ Vaniljestang.
110g Hvedemel.
1 ½tsk Bagepulver.
100ml Tido Dark lager – fra De 5 Gaarde / anden mørk øl.
100ml Olie, neutral.
Hybenskum:
2dl Piskefløde.
2-3spsk Hybenmarmelade. – fra De 5 Gaarde.
Pynt: Hk. Pecannødder & evt. lidt spiselige blomster.

Fremgangsmåde:
Kagen:
– Tænd ovnen på 200C.
– Kom æg, sukker & vanilje i en skål.
– Pisk det lyst og luftigt – det tager omkring 3-5min.
– Herefter røres mel & bagepulver heri, indtil der ingen klumper er i.
– Rør til sidst øl & olie i.
– Fordel dejen i en springform (20-22cm i dia.) beklædt med bagepapir.
– Bag kagen i 20-25min.
– Lad den afkøle.
Hybenskum:
– Kom ingredienserne i en skål.
– Pisk det nu til flødeskum.
– Fordel det jævnt på den afkølede kage.
– Pynt med nødder & blomster.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar