Bær Chokolade Dessert Nemt Sødt

Oreo chokolademousse.

23. marts 2018

Det er fredag og derfor skal i da forkæles med en rigtig lækker, men så simpel dessert! Min søn på 5 var helt vild i hvert fald 👌🏼 “Den smager så vanvittigt godt mor” var hans ord 😍

(2store portioner eller 4 små).

Ingredienser:

2 dl Piskefløde.

2past. Æggeblommer.

2spsk. Sukker.

50g Mørk chokolade, god kvalitet (evt. callebaut)

5 Oreo’s, gerne med doublecream.

1 Chocoladebar m. Oreo fra Marabou.

5 Hindbær.

Fremgangsmåde:

Hak chokoladen (medmindre det er chokoladeknapper) og smelt den over vandbad. Sluk og lad den køle.

Pisk blommer & sukker helt lyst og luftigt, hvorefter chokoladen vendes forsigtigt i.

Pisk nu fløden til let skum og vend lidt flødeskum i chokolademassen. Vend herefter massen i resten af fløden til den er helt ensartet.

Hak Oreo og vend i. Kom moussen i en sprøjtepose og sprøjt den ned i fine glas eller skåle.

Sæt på køl et par timer. Pynt med halve hindbær og chokoladebaren skåret i små stykker.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar