Ikke kategoriseret Krydderier Kylling Middag Nemt Spicy

Krydret efterårsret m. kyllingepølse.

20. november 2017

For første gang i 9mdr. havde min mand & jeg friaften <3 Det skete i lørdags og vi sov helt til 9:30 søndag!!! Det var jo helt vildt, af at vi plejer at stå op klokken 5 pga. den mindste. Da vi havde fået tøj på, tog vi afsted hen for at spise brunch, inden vi skulle hente drengene. Og det skal siges at den brunch var ret så mættende, så vi havde ikke rigtig lyst til at stå i køkkenet i længere tid om aftenen. Så derfor fik jeg bikset denne sammen 🙂 vi fik frisk fuldkorns fettucine til.

(2-3Pers.)

Ingredienser:

1 Løg.

1/2 Peberfrugt.

2 Gulerødder.

1 Tomat.

50g Grønkål.

3spsk Tomatpuré.

1-1 1/2tsk Stærk Paprika (hvis børn skal spise med ville jeg spare lidt på det, da det kan blive ret stærkt. Ellers smag til undervejs).

3dl Mælk.

1/2 Kyllingeboullion terning.

1dl Piskefløde.

10 Kyllingepølser, små.

Salt & peber.

Evt. frisk Basillikum til at toppe med.

Fremgangsmåde:

Skær grøntsagerne i små tern, grønkålet skal bare hakkes lidt groft.

Varm nu en pande op med en smule olie og sautér (stege uden af at brune) grøntsagerne af. Tilsæt paprika & tomatpuré og rør godt rundt. Herefter tilsættes mælk & bouillon. Lad det simre ved middelvarme i 10min.

Herefter skæres pølserne i små stykker og de tilsættes sammen med fløden. Lad det simre lidt videre og smag til med salt & peber.

 

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar