Nyt køkken..

Græskarboller m. hvid chokolade.

|Sponsoreret|

Så er det ved at være efterårsferie for de fleste og så skal der vel hygges en masse? ?? For mig er efterår lig med hygge & en masse bagning. Derfor har jeg selvfølgelig været i køkkenet og kreeret lidt som i hvert fald tegner til hygge. Disse boller er dejligt søde og er perfekte til en kop varm the eller varm chokolade, hvis man ikke kan dy sig.

(12-15stk).

Ingredienser:

425g Hvid hvede mel, fra finax da den indeholder en smule fuldkorn. Alm. hvedemel kan naturligvis også bruges.

2 1/2dl Mælk, lunet til maks 35C.

75g Smør, blødt.

1/2tsk ren Vaniljepulver.

1tsk Salt.

45g Sukker.

35g Gær.

100g Spiseligt græskar u. skræl. Jeg brugte Crown Prince, men hokkaido er også god at bruge.

85g Hvid chokolade fra Carletti (Kæmpeplade), men hvis man ikke er til det så kan de også sagtens laves uden eller med en anden chokolade.

1 Æggeblomme til pensling.

Pynt: Evt. lidt hakkede hasselnødder.

Fremgangsmåde:

-Kom mælk, gær, salt & sukker i en skål og rør indtil gæren er opløst. Kom nu mel, smør & vanilje i og ælt indtil dejen bliver blød og smidig (i en køkkenmaskine tager det cirka 10min ved lav hastighed).

– Imens skærer du græskar ud i fine tern & hakker chokoladen groft. Kom det i dejen og ælt yderligere 2min. ved lidt hurtigere hastighed. Lad nu dejen hvilei 30min. et lunt sted med et viskestykke eller andet over skålen.

-Del nu dejen i 12-15 lige store stykker og form til boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Hvis du vil have at de skal hæve ind i hinanden så læg dem med 1cm. mellemrum. Lad dem efterhæve 20-30min.

-Pisk æggeblommen med 1spsk. vand og 1knsp. fint salt, hvorefter du pensler bollerne. Drys de hakkede hasselnødder på hvis det foretrækkes.

-Bag dem i ovnen i 20min. ved 200C. eller til flotte gyldne.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt køkken..