Sunny breakfast bowl.

Frisk & lettere syrlig hyldeblomstsaft.

Hyldeblomst sæsonen er skudt i gang og det er sådan en hyggelig ting at gå rundt og plukke en masse hyldeblomst ude i den smukke natur her om sommeren. Benyamín & jeg var på jagt i sidste uge og vi fik plukket en masse. Vi lavede den torsdag aften og lod den så stå og trække til søndag eftermiddag. Herhjemme er vi ikke så vilde med saft, når det er alt for sødt. Derfor har jeg i år lavet en udgave som har en lidt syrlig tone, men samtidig med balance.

(ca. 1,1L)
Ingredienser:
12-15 Hyldeblomst skærme (Rystet for diverse små dyr).
1 L Vand.
450 g Sukker.
2-3 Øko citroner, skåret i skiver.
1pk. Vinsyre.

Fremgangsmåde:
Kom vand & sukker i en gryde og varm det op indtil sukker opløses helt. Sluk for varmen og rør vinsyre i, indtil det opløses. Kom herefter hyldeblomst & citronskiver heri. Læg låg på eller film den godt. Lad den stå og trække i køleskabet i 3 dage.
Sigt saften igennem en si med et viskestykke i, så den bliver helt klar og eventuelle urenheder fjernes.

Nu er det så op til dig hvad du vil bruge din friske og hjemmelavede hyldeblomst koncentrat til 🙂

TIP! Du kan fryse det ned i forskellige flasker. Så kan du tø det op efterhånden som du skal bruge det eller løber tør 😉

hyld

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunny breakfast bowl.