Efterårs gryde.

I går lavede jeg denne smagfulde efterårs gryde.. En rigtig simreret som stod på komfuret i 3 timer. Den bestod af: Kalv i tern. Løg & Rødløg. Timian. Gulerod. Tomat. Kartofler. Kalvefond. Vand. Salt & Peber. Den er jo egentlig super let at lave & skal bare stå og passe sig selv. Kødet & grøntsagerne (undtagen kartofler) blev svitset med en smule olie i en gryde med timian, hvorefter jeg tilsatte vand. Lod det stå ved lav varme i 2 1/2t. og så tilsatte jeg fond, kartofler & smagte til med salt & peber. Efter 30 min. var den så færdig 🙂

Chia butter muffins m. banan.

Urtekram har netop lanceret nogle helt fantastiske produkter med Chia, og denne Chia Butter er bare én af disse. Jeg forsøgte mig med nogle muffins og de blev svampede og virkelig smagsfuld. Chiafrøene giver et godt knas. (12stk.) Ingredienser: 2 æg 1dl Brun farin 1/2dl Sukker. 1/4tsk Vaniljepulver. 1 Banan. 3spsk Chia Butter. 2dl Hvedemel. 1 1/2tsk Bagepulver. 1dl Olie. Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180C. Pisk æg, sukker, farin & vaniljepulver godt sammen til det bliver luftigt. Pisk herefter bananen heri, til den bliver most godt. Herefter piskes chia butter i. Rør mel & bagepulver i, hvorefter olien røres i tilsidst.  Fordel dejen i 12 forme og bag dem i 15min. eller til flotte gyldne. // Sponsoreret indlæg.