Chiagrød m. vanilje & jordbærkompot.

Luftige kanelsnegle!

Vi holder fri i dag herhjemme og netop derfor er der blevet hygget ekstra meget 😄 Det blev blandt andet til disse ekstra luftige kanelsnegle! Hver gang jeg vil lave kanelsnegle, prøver jeg mig altid frem med nogle andre ingredienser i dejen end jeg plejer, fordi de kan jo altid forbedres. Denne gang valgte jeg at komme kærnemælk i dejen og det blev simpelthen den lækreste og mest fluffy dej nogensinde 😍 Nu tror jeg snart ikke at opskriften kan forbedres meget mere!

(9-10stk)

Ingredienser:

4dl Mel.
20g Gær.
1tsk Salt
2tsk Sukker.
70g Smør, blødt.
1dl Kærnemælk.
1dl Vand.
Fyld:
100g Smør, blødt.
75g Sukker.
3tsk Kanel.
2tsk Maizena.
1spsk Vand.

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienser til dejen i en skål og bland rigtig godt sammen, ælt til den bliver smidig, men samtidig meget fugtig ( Hvis du har en køkkenmaskine, så kør dejen i 10min, så det bliver kørt luft i). Sæt dejen til hævning i 1times tid eller til den har hævet sig dobbelt så stor.

Lav fyldet ved at røre smør, sukker & kanel sammen til en blød masse. Bland herefter maizena med vand og hæld i smørmassen, rør godt rundt.

Tænd ovnen på 175C. Kom dejen ud på et meldrysset bord. Vend forsigtigt dejen i melet, så den ikke hænger fast i bordet. Rul den ud til en stor firkant, indtil dejen er 1cm tyk. Fordel smørmassen på hele overfladen. Rul den forsigtigt på langs. Herefter skæres stykker på 3cm. Som trykkes en smule ud og lægges på en bageplade med bagepapir. Bag i ovnen i 20-25min. eller til flotte gyldne.



1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chiagrød m. vanilje & jordbærkompot.