Dessert Kager Sødt

Medaljer m. skovbærkompot, Dulce de leche & lakrids.

8. november 2015

Disse medaljer har været et hit på min Instagram (@pejdal) da jeg lagde dem ud i denne uge. Og derfor skal i da også have opskriften. Skovbærkompotten har jeg valgt at lave en smule syrlig, så den tilpasser sig den tunge fløde & søde Dulce de leche, hvilket også får lakridsen til at spille lidt ekstra ind.

(6-8stk)

Ingredienser:

1x mørdej (find opskriften HER).

Skovbærkompot:

150g Skovbær, frosne.

1/2dl Vand.

3spsk Sukker.

Dulce de leche m. lakrids:

1ds. Kondenseret mælk ( kogt i dåsen ved svag varme i 3 timer og lad den afkøle).

2-3tsk. Sweet liquorice syrup (LAKRIDS by Johan Bülow).

Flødeskum:

3 1/2dl Piskefløde.

Evt. korn fra  1/2 vaniljestang.

Pynt:

Sort glasur lavet på flormelis, vand & sort farve.

Hvid chokolade, smeltet og i en lille sprøjtepose.

Bronze kugler fra LAKRIDS by Johan Bülow.

Flødeskum & evt. et lille grønt blad mynte.

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200C. Rul mørdejen ud på et meldrysset bord. Gerne så tyndt som muligt. Udstik herefter 16 cirkler på en dia af 6-7cm. Læg på en plade med bagepapir og bag i ovnen i cirka 10min. eller til gyldne. 

Kom bær, vand & sukker i en gryde og kog op i omkring 10min. til bærene er udkogte. Sæt den på køl.

Rør den kolde Dulce de leche op med lakridssirup, smag til undervejs efter hvor meget smag af lakrids du selv vil have.

Når mørdejsbundene er kølet af, så dækker du halvdelen af dem med glasur, men ikke helt ud til kanten. Lad det størkne. Smelt den hvide chokolade over vandbad og kom i en lille sprøjtepose. Klip et lille hul og lav zigzag henover halvdelen af hver. Pynt den anden side med en flødeskums top & lakridskuglen.

Pisk fløden så den er fast, men ikke for meget. Kom i en sprøjtepose med stjernetyl. Sprøjt rundt på hver bund, så der danner sig et hul i midten. Midten fyldes først med lidt kompot & herefter Dulce de leche. Kom toppene på og servér. (De kan sagtens holde sig 1-2 dage på køl)

Tip! For at det er nemmere at “fylde” dem, så kom også kompot & dulce de leche i hver sin sprøjtepose.

   

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar