Hjemmelavet Nutella.

Fastelavnsboller.

Det er jo fastelavn i dag, så selvfølgelig har jeg da bagt nogle lækre fastelavnsboller m. creme & remonce. Ikke fordi jeg slet ikke har bagt fastelavnsboller i år, fordi det har jeg. Skulle bage 700 på mit arbejde i denne uge, så lidt har jeg da fået lavet ;b

(10-12stk).
Ingredienser:

25g Gær.
1tsk Salt.
50g Sukker.
2tsk Kardemomme.
2dl Mælk.
500g Hvedemel.
1 Æg.
150g Smør.

Remonce:
55g. Marcipan.
50g Blødt Smør.
50g Sukker.

Kagecreme:
3 Æggeblommer
3spsk Sukker
Korn af 1 vaniljestang
5dl mælk
2spsk Majsstivelse.

Fremgangsmåde:
Vej alle de tørre ingredienser af og kom det i en skål. Kom smør & mælk i en gryde og varm op til smørret næsten smeltet, lad det blive fingervarmt og rør gær ud heri.

Hæld det herefter i de tørre ingredienser sammen med æg & ælt godt (Hvis du har en køkkenmaskine så kør dejen i 10min. på middelhastighed), ellers ælt til dejen er smidig og blød. Lad den stå og hæve i 1 1/2t.

Begynd på kagecreme,  rør æggeblommer med sukker og vaniljekorn. Kom mælk i en gryde, og pisk majsstivelse i, når mælken er varm piskes æggemassen i, skru op for varmen og pisk indtil det tykner (Den må ikke koge), sæt den på køl.

Lav remoncen ved at piske det hele sammen til det bliver ensartet.

Tag dejen ud af skålen og vej boller af på omkring 90g. stk.
Rul dem runde og læg på en bageplade med bagepapir, tryk med 4 fingre, så der kommer hul i midten af dejen. Lad dem hæve en halv time.

Kom remonce og kagecreme i hver sin sprøjtepose. Lav de samme huller i bollerne igen, hvorefter du kommer en lille klat remonce i og efterfølgende fylder hullet op med creme.
Bag dem i ovnen ved 180C. i omkring 15min.

Tip! Lav en glasur og kom på.

faste

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet Nutella.