Brownie m. mynte.
Lavede denne fantastiske brownie for nogle dage siden. Min Søster og hendes kæreste kom forbi & da jeg vidste at han elsker chokolade m. mynte, hvorfor så ikke lave en rigtig overdådig brownie. Han var helt solgt og spiste 3 ret store stykker, selvom vi godt nok lige havde fået burgere. Så det var helt sikkert et godt tegn 🙂
(12stk)
Ingredienser:
125g Smør.
115g Mørk chokolade (gerne 70%)
80-100g Mørk chokolade m. mynte.
1spsk Kakaopulver.
85g Mel.
200g Sukker.
2 Æg.
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180C.
Kom smør & chokolade i en gryde og lad det smelte helt. Rør herefter alle de andre ingredienser i undtagen æg. Når det er rørt godt sammen, piskes æggene i til det bliver en ensartet masse. Kom det i et ildfast fad med bagepapir og bag i 25-30min.
Ingen kommentarer endnu